Cali: San Francisco

Las Vegas

Efter vi var ankommet og blevet gift, som I kan læse om her, og vi fik skiftet til almindeligt tøj og spist, gik vi ud i byen.

Las Vegas er helt overvældende og flot. Og der var så varmt, selvom det kun var i starten af april. Det var et dejligt skift, fra kolde Danmark. Vi startede med at gå rundt og kigge på de flotte hoteller på The Strip. De er så store og så flot lavet.

img_1731

Det her er The Bellagio hotel med det flotte springvand, der danser til forskellige sange. Vi var så heldige, at se det til tonerne af soundtracket til “The good, the bad, the ugly”. Det var helt perfekt til os.

img_1764

The Mandalay bay er det flotte guld hotel. Billedet viser slet ikke, hvor flot og stort det er. Hotellet ligger tæt på Las Vegas skiltet, så der kan lige slå 2 fluer med et smæk. Det var fra dette hotel, at der desværre var et skyderi ud over en musikfestival, i oktober 2017.

img_1767

Dette er The Luxor Hotel, som ligger lige overfor det hotel, vi boede på. De 2 hoteller er faktisk forbundet med en gangbro over vejen, så man kan gå fra det ene til andet, uden at gå udenfor. Chris Angel Mindfreak har et show på The Luxor og bor på hotellet. Det er også her Titanic udstillingen er, som vi var inde og se. De har et stykke af skibet udstillet her, sammen med en masse andet fra skibet.

18236695_10155271493337265_452143003_o

Om aftenen kommer der en kæmpe lysstråle ud af toppen. Det er virkelig flot.

18236531_10155271450352265_1238940008_o

Caesers Palace, som ligger ved siden af The Bellagio. I kan lige se det til venstre i billedet.

18236476_10155271480577265_983468632_o

Paris Las Vegas Hotel

18261581_10155271482097265_743795423_o18317947_10155271482152265_2009197926_o

New York New York Hotel

18236672_10155271492237265_520227599_o

The Flamingo, som er helt utrolig med de flotte lys.

18236715_10155271481507265_1996388715_o

Lidt af The Strip. Det er så svært, at få en ordentlig billede af de flotte lys.

18289853_10155271482032265_530594659_o

Her boede vi, på The Excalibur Hotel. Total Disney agtigt, men det var vist mest et ridder hotel. De havde ihvertfald nogle riddershows. Vi boede i tårnet til højre, ret højt oppe, men desværre var vores udsigt ind mod hotellet, så det var ikke så imponerende.

18261529_10155271503532265_256283821_o

I stueetagen er der selvfølgelig et casino med alverdens spillemaskiner. Man måtte ryge indenfor her, men det kunne man heldigvis ikke lugte, da de havde rigtig god  udluftning. Der sad folk her altid, spillede og drak. Der var også flere barer rundt omkring, så man ikke løb tør. Tommy prøvede en slutmaskine, men vandt ikke noget. Der var også nogle fastfood restauranter på dette etage. Men hvis man gik ovenpå var der en såkaldt foodcourt med mange forskelllige spisesteder. Det var fx her, vi spiste Pizza Hut efter vores bryllup.

img_1762

Vi fik desværre ikke taget et billede af vores værelse, men det var vist meget standard og hotelagtigt. Der var 2 store senge og badeværelse. Vi sov kun i den ene seng, men hold da op det var den bedste seng, vi nogensinde har sovet i. Helt perfekt madras og de allerbedste puder. Det var fantastisk. Der var også en bibel i sengebordet, hvis vi skulle få lyst til at læse lidt.

img_1723

Der skete så meget, på bare denne ene dag og vi har et hav af billeder, men vi må hellere begrænse os, for ellers bliver indlægget alt for langt.

På anden dagen skulle vi køre til Grand Canyon. Det havde vi glædet os så meget til. Vi kørte og kørte, igennem Nevada, Utah og Arizona. Men ca 50 mil før vi nåede dertil, var der skilte, der lukkede vejen. Vi kørte ind på en lille restaurant, som fortalte os, at vejen var lukket fordi der var is og sne på den! Grand Canyon ligger højt, så der var koldt, fordi det kun var april. Den søde pige på restauranten sagde, at vi kunne køre 3 timer rundt om og komme ind på den anden side. Men desværre var det allerede ved at blive mørkt og vi havde kørt i mange timer, så vi mødte opgive og køre tilbage til Las Vegas. Det var så ærgerligt. Både fordi vi gerne ville se Grand Canyon, men også fordi vi havde spildt en dag i bilen, som vi kunne have brugt i Las Vegas i stedet for.  Men vi fik set en masse natur på vejen. Vi kørte igennem nogle bjerge i Arizona.

img_1751

Vi kørte op og ned af bjerge, vi mødte lange toge og uendelig mange lastbiler.

18236540_10155271452422265_963747759_o

Det var en lang tur, men udsigten var flot.

fsqwe5371

img_1756

Da vi kom tilbage til Las Vegas var vi helt udmattede og vi kan faktisk ikke helt huske, hvad vi gjorde. Men vi fik sikkert noget mad også i seng. For dagen efter skulle vi tjekke ud og køre mod Californien.

Efter vi havde tjekket ud gik vi ud til Las Vegas skiltet. Det var det sidste, vi gjorde inden vi kørte. Der var mange mennesker og mange stod i kø for at få et billede foran skiltet. Det gad vi dog ikke, så vi gik ud til siden og fik nogle billeder. En sød fransk pige tog et billede af os.

18261263_10155271439537265_471416131_o

Efter skiltet gik turen mod Long Beach i Californien. Vi tog dog en lille omvej og kørte forbi Hoover dam. Et rigtig flot sted, hvor man parkerede inde i et bjerg. Der var lang kø og utrolig varmt. Vi var ude og tage nogle billeder, men der var simpelthen så varmt for 2 blege danskere, så vi kørte ret hurtigt igen. Vi havde jo også en lang tur foran os.

Fun fact om Hoover dam: vores gps kunne ikke finde adressen, fordi dæmningen ligger lige mellem 2 stater, Nevada og Arizona.

En sød concierge på vores hotel hjalp os og printede et kort ud til os, på ingen tid. Vi var nok ikke de første, der spurgte om vej. Så vi skulle altså køre fra Las Vegas og ud til Hoover dam med et papir kort i hånden! Det gik, men det var ret stressende. Heldigvis var dæmningen rigtig flot.

img_1770

Slut på Las vegas del af turen. Next stop Cali.

Følg endelig med, når vi fortæller om resten af vores tur.

Hilsen Susan & Tommy

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cali: San Francisco