New York: Manhattan Bridge og MoMA

New York: Naturhistorisk museum og nytår

Happy New Year!

Nytåsaftensdag var igen grå og vejrudsigten sagde, at det skulle regne næsten hele dagen. Så vi havde stod sent op og blev enige om at tage i Naturhistorisk museum, som også var på vores Citypass. Vi kunne tage metroen direkte til museet. Faktisk kan man gå ind nede fra metroen. Altså nede under jorden.

Rigtige mange andre have fået samme ide, så vi stod i kø i lang tid. Vi kom dog ind. Det er et kæmpe stort museum med mange udstillinger, så vi følte at vi gik og gik og gik.

Vi fandt dinosaurerne, som egentlig var det vi ville se.

Bagefter gik vi ud, men så kom regnen. Så vi valgte at tage metroen tilbage til til Brooklyn, hvor vi købte mad og snacks. Så hjem i seng og se tv.

Vi så nytårsprogrammet fra Times Square. De stakkels mennesker havde stået i regnen i mange timer, for at se showet. Vi havde egentlig også aftalt, at tage derind tidligt, men på grund af regnen valgte vi at vente.

Når det er nytår bliver Times square og gaderne rundt om, spærret af mange timer før. Man kan godt komme ind, men så skal man blive der helt til midnat. Og der er ingen toiletter! Det gad vi altså ikke i regnvejr, når vi var blevet så våde i Philadelphia.

Vi tog metroen mod midtbyen ved 22-tiden. Det regnede rigtig meget. Vi havde heldigvis købt nogle regnslag, som tog det meste. Da vi kom derind var der selvfølgelig lang kø, for at komme helt ind på Times Square. Alle skulle tjekkes, så det tog tid. Der var også hele tiden nogen, som gik foran i køen, så det tog endnu længere tid for os, der havde stået i kø.

Ca 5 minutter i 12 kom vi op til security. Susan havde en stor taske med, men den allersødeste politibetjent sendte os afsted uden at blive tjekket. For som han sagde: “We´re just trying to get you in before midnight.” Den venlighed gjorde hele køen og regnvejret værd.

Som I kan se på billederne kom vi ikke helt frem, så vi kunne ikke se særlig meget. Vi så dog lidt fyrværkeri og folk var i godt humør.

Så fik vi oplevet nytår på Times Square. Og det var helt klart en oplevelse, selvom det regnede.

Det gode ved nytår i NY var at der ikke var fulde mennesker på gaden og der var heller ikke fyrværkeri over det hele. Vi skulle altså ikke hele tiden holde øje med, om der blev affyret i nærheden af os.

Vi tog hurtigt hjem bagefter og skyndte os i seng.

Hilsen Susan & Tommy

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New York: Manhattan Bridge og MoMA