New York: Julegaver og central Park

New York: Frihedsgudinden

På vores Citypass kunne vi besøge Frihedsgudinden. Vi var desværre for sent ude til at komme op i hende. Det skal man købe billet til i rigtig god tid. Man kan kun komme ud på Liberty Island og gå rundt om hende, hvis man køber billet samme dag. Og det er også det, der er adgang til i Citypasset.

Vi kom afsted i god tid. Vi tog metroen og der er et stop tæt på. Vi stod i kø. Vi syntes egentlig ikke, der var så lang kø, men den bevægede sig langsomt, så Tommy gik frem for at se. Han fortalte. at der var rigtig lang kø. Så vi måtte væbne os med tålmodighed. Det var dog svært, for der var rigtig koldt. Selvom solen skinnede, frøs vi meget. Især vores tæer blev rigtig kolde.

Da vi var kommet langt frem i køen, overhørte vi en familiefar, der fortalte at man skal ind et andet sted for at få billetter. Den kø vi stod i, var til færgen! Så Susan skyndte sig at løbe ind og få billetter. Derinde var der selvfølgelig også kø, så i mellemtiden kom Tommy helt frem i køen og var nødt til at gå ud af den. Susan havde heldigvis fået billetterne, så vi gik bare tilbage i køen, hvor Tommy var gået ud. Vi fik lidt sure miner fra andre i køen og nogle ansatte, men vi havde altså stået i kø i 2 timer på dette tidspunkt, så vi ville ikke tilbage til enden af køen!

Ventetiden var dog slet ikke slut endnu. Vi stod i kø yderligere 1 time, før vi kom ind til security, hvor tasker og jakker skulle skannes og vi skulle igennem metaldetektor.

Herefter kunne vi heldigvis gå direkte ud på færgen. Men hold da op, 3 timer i kø i kulde. Hvis det ikke var fordi, det var frihedsgudinden var vi gået. Men hende skal man se, når man er i NY.

Udsigten ud til hende var næsten det hele værd. Det var så flot, stort og imponerende.

På Liberty Island står den 9/11 motorcykel som American Chopper programmet byggede. Som I kan se, var det svært at få et ordentligt billede, da den står bag glas.

Frihedsgudinden var meget imponerende. Hun var ikke så høj i forhold til de høje bygninger på Manhattan, men hun var alligevel utrolig flot.

Udsigten fra Liberty Island

Efter Liberty Island sejlede vi videre til Ellis Island.

Det var her man først kom hen, når man sejlede til Amerika. Mange millioner mennesker kom igennem her, da de immigrerede til USA i årene 1892 til 1954.

Nu er det et museum og en del af Statue of Liberty National Monument.

Her ses indgangen.

Der er selvfølgelig også udkig til Frihedsgudinden.

Indenfor.

Udsigten indefra. Ikke dårligt.

Danske penge.

Vi var faktisk så heldige, at der var en dansk udstilling om den danske immigration.

På turen tilbage til Manhattan.

Solen var på vej ned, så vi fik virkelig flotte billeder af Manhattan badet i eftermiddagssolen.

Selvom vi endte med at stå i kø i 3 timer, var det alligevel det værd. Frihedsgudinden var flot. Ellis Island gav et sug i maven, når man tænkte på de mange mennesker, som havde stået der før os. Imponerende Manhattan skylinen udsigt. Man kan ikke bede om mere.

Hilsen Susan & Tommy

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New York: Julegaver og central Park