Roadtrip mad & drikke

New York mad & drikke

Vores anden USA tur var jo til New York i julen 2018. På flyveturen til Amsterdam fik vi de fineste små Coca Colaer. De var så små og søde, at Tommy bare måtte tage et billede af dem.

I selve New York fik vi spist lidt forskellige steder, men som altid med os, er det som regel små hurtige måltider, som ofte består af burger/pomfritter/sandwish/øl. Altså ikke noget videre sundt, men det er hurtigt, ment og vi ved, at vi kan lide det.

En af de første dage spiste vi på en TGIF, som ligger tæt på Rockefeller Center. Det var eftermiddagsmad, så vi fik sandwish med pomfritter og selvfølgelig den obligatoriske øl. Stedet var fyldt med turister, på grund af lokationen, og der var travlt. Men det var ok og vi nåede heldigvis på deres toilet, inden det blev lukket pga stoppede toiletter!

Da vi besøgte 9/11 området fandt vi et hyggeligt lille pizzasted med udsigt over 9/11 pladsen og The Oculus. En sjov detalje er at, vi stod bagved en dansk familie, da vi ventede på et bord. De opgav dog og gik, men vi fik en vinduesplads med god udsigt. En hurtig pizza og øl senere udforskede vi igen. Den pizza var vist desværre ikke helt god, for vi fik begge, med lidt mellemrum, dårlig mave. Det er virkelig ikke fedt, midt i New York, hvor der ikke er toiletter overalt og som regel lange køer. Vi fandt heldigvis en Wendy´s der havde kundetoilet. Det er nemlig heller ikke mange steder i USA, de har det. Og det forstår man godt, når man kommer ind på sådan et WC. Folk er virkelig nogle svin! Men det er så virkelig træls, at skulle langt for at finde et WC, når man altså virkelig skal!

På vores hotel i Brooklyn var der en Starbucks i stueetagen. Meget belejligt til hurtig morgenmad. Her er det vist en slags ostespejlæg med varm kakao. Det var jo jul. En meget fed morgenmad, som ikke skal indtages hver dag.

Christmas morning, altså den 25. December bestilte vi room-service, som vi spiste en sengen, mens vi så noget juletegnefilm. Det var juice, scrambled eggs, kartofler og pølser. Det var ikke det vilde, men det var prisen til gengæld! Det var dog rigtig hyggeligt, at starte juledag på den måde.

På bordet bagved kan I se vores lager af snacks, som vi købte i en Target.

Vi fik også forvildet os ind på en Planet Hollywood, som nok mest var kendt i 1990´erne, hvor stjerner som Bruce Willis og Arnold Schwarzenegger reklamerede for det. Indenfor er det fyldt med movie-memorabilia. Ligesom Hard Rock Cafe er fyldt med musik memorabilia. Det var faktisk ret hyggeligt og maden var ok.

Selvfølgelig skulle vi have vores yndlingsøl, Bud Light på flaske.

På turen var vi jo også fordi Madison square garden og se Harlem Globetrotters. Her fik vi dog bare et par øl, som vi faktisk skulle vise ID til. Lidt sjovt, når man er et stykke over 30.

På vores meget våde og kolde Philadelphia tur skulle vi selvfølgelig smage en Philly cheese steak. De findes mange steder og da vi ikke havde smagt det før, tog vi næsten bare den første restaurant, vi fandt. Vi fik 2 forskellige og de smagte begge 2 virkelig godt. Sådan en kan varmt anbefales, når man er i området.

Dette var restauranten ovenpå. ikke videre imponerende, men der var 1 kundetoilet og heldigvis ikke andre kunder.

Vi fandt, selvfølgelig, også en sportsbar og fik en enkelt øl inden turen igen, gik mod New York.

I New York findes der mange Ray´s Pizza. De påstår alle, de er den originale. Det kan de jo selvfølgelig ikke alle være, men det er god reklame til alle turisterne. Vi fandt også en og fik et slice til frokost. New York pizza er næsten altid godt, så det kan også anbefales.

Her er vores sørgelige rester af snacks. Vi havde blandt andet også Oreos, chips, black and White cookies og sodavand. Disse var dog de sidste tilbage, som vi ikke fik spist. Vi kan stadig smage dem i munden, så vi skal ikke have nogen af dem, lige foreløbelig.

Hershey kisses var i øvrigt de dårligste. Virkelig dårlig chokolade. Det smager som noget meget billigt chokolade.

Vi ledte meget efter snowballs, som vi fik i Los Angeles, men vi kunne simpelthen ikke finde dem. Måske er kun en vestkyst snack?

Hilsen Susan & Tommy

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Roadtrip mad & drikke