Street art i LA vol 3

Roadtrip mad & drikke

På vores første tur til USA i 2017 var Tommy rigtig god til at tage billeder af hvad vi drak, spisesteder og snacks. Vi tænkte ikke videre over det den gang, men det er nu lidt sjovt at have den slags minder.

Der er ikke blevet taget billeder alle steder og nogle billeder er taget, hvor vi ikke helt kan huske hvor det er taget.

Men vi ligger selvfølgelig ud med Las Vegas, hvor vi startede vores tur

Efter vores bryllup gik vi jo på opdagelse i byen og fandt baren Twin Peaks, hvor vi fik en enkelt øl inden vi gik videre.

Coors light er en af vores yndlingsøl, som vi opdagede på turen. Den er egentlig ikke noget særligt, men den smager af USA og bringer minder frem, hver gang vi smager den.

På vores hotel var der selvfølgelig mange forskellige barer. Denne her er en sportsbar og det er lige i vores ånd. Vi er faktisk ikke store sportsfans, men atmosfæren på en sportsbar er bare hyggelig og nede på jorden. Vi elsker det!

På køreturen til Los Angeles kom vi helt tilfældigt forbi Peggy Sue´s diner. Den ligger ude i ingenting på en motorvejsfrakørsel, men den er så hyggelig. Hvis man kommer forbi er den klart et besøg værd.

Long Beach hvor vi boede i 14 dage havde vi et lille køleskab på vores værelse, som egentlig var en lille lejlighed, da vi blev opgraderet, fordi vi skulle være der i 14 dage. Super god service.

Men fordi vi havde et køleskab kunne vi købe snacks og drikkevarer til flere dage. Tommy var meget opsat på et få en 40 ounce, som er en meget stor øl, så det passede helt perfekt med køleskab, da man ikke lige drikker sådan en på en gang.

Bud Light blev vores yndlingsøl i USA. Den er fuldstændig umulig at få fat i, i DK, så den SKAL vi have, når vi er i USA.

Her sidder jeg så på en restaurant i Long Beach og spiser sliders og drikker kæmpe store margaritas. Dette er vist i øvrigt, det allerførste billede af mig på bloggen også er det ikke engang særligt godt. I skal nok få et bedre et en anden gang.

I Long Beach smagte vi også Jack in the Box og det var faktisk overraskende godt. Det havde vi ikke regnet med, men det kan sagtens spises. Det var dog også her, vi fandt ud af, at i USA smager sodavand fra maskine ikke ret godt. Det er meget vandet og smager ikke af så meget, så det styrer vi som regel udenom nu.

Vi fik smagt en del amerikanske snacks på den den her tur. Susans favorit var snowballs, mens Tommys var Twinkies. Begge usandsynligt søde og vamle, men en enkelt kan man godt spise.

Tommy fik også smagt Dunken Donuts fra Hollywood Boulevard. De smager, som donuts nu smager.

Vi var også forbi Hooters på Hollywood Boulevard. Dette er jo den kendte sportsbarkæde med servitricerne i meget lidt tøj. Vi kan ikke huske maden, så det var ikke den store kulinariske oplevelse, men restauranten har en super lokation lige på Boulevarden.

Da vi besøgte Universal Studios skulle vi selvfølgelig smage en Flamin Moe. Det var vist bare sodavand med noget brus/røg i, men “when in Rome”, som man siger.

Det var også på Universals City Walk, vi smagte Taco Bell første gang og forelskede os fra første bid. Vi kan ikke besøge USA uden at få Taco Bell.

Vi fik også smagt lidt forskellige øl på turen. De fleste kan man få i DK, men det er bare lidt sjovere at smage nye ting, når man er på ferie.

Næsten lige rundt om hjørnet fra Hollywood Boulevard ligger Trejo´s Cantina. Altså ham der skuespilleren Danny Trejo. Han har flere restauranter og Donut shops nu, men i 2017 havde han vist kun denne. Og den var virkelig god. Så lækkert mexikansk mad og stemning. Et must, når man er i LA.

Et andet must i LA er selvfølgelig In-n-out. Vi fik det faktisk 2 gange på denne tur. Susan var ikke helt overbevist den første gang, så vi prøvede igen og fik en dobbelt burger også var hun overbevist. Pomfritterne er ikke noget at råbe hurra for, men burgerne er virkelig lækre. Man må absolut ikke snyde sig selv for en tur forbi her.

Her sidder jeg igen. Helt træt og sulten indenfor og venter på mad.

Lige overfor In-n-out ligger IHOP. Pandekagehuset. Så efter aftensmaden gik vi over vejen og fik vi pandekager med hjem til dessert. Store tykke panderkager, som mætter rigtig meget. Det kan også anbefales.

På Sunset Strip besøgte vi et par barer. Først Rock & Reilly´s som ligger mellem Whiskey A GoGo og Roxy. Det er også en sportsbar og super hyggelig. Her fik vi bare et par øl.

Længere nede ad gaden ligger The Rainbow, som jo er legendarisk. Her fik vi selvfølgelig Lemmys, som er whiskey og cola og de sparer ikke på whiskyen skal vi lige hilse og sige.

På Santa Monica Boulevard ligger der en Fiveguys. Den var vi blevet anbefalet af en Uber chauffør. Her kan man helt selv vælge, hvad man vil have i sin burger. Vi var dog ikke helt overbeviste, men den ligger i et hyggeligt område.

På køreturen tilbage fra Joshua Tree kørte vi forbi en Applebees og spiste aftensmad. Det er vist mest en familierestaurant, men Tommy ville meget gerne, så nu har vi prøvet det og det behøver vi vist ikke igen.

Den sidste del af turen var San Francisco. Her fik Tommy smagt en corndog.

Vi var selvfølgelig også forbi en sportsbar.

På Pier 39 var vi på Hard Rock. Det ved man altid hvad er, hvis man er sulten og ikke kan finde andet.

Vi var blevet anbefalet at finde nogle Mrs. Fields cookies og dem fandt vi på Pier 39. Vi fik 3 forskellige og de smagte rigtig godt.

Den sidste aften var vi på Mel´s diner. Det var desværre meget skuffende, men måske havde vi valgt noget forkert mad. Restauranten er dog rigtig hyggelig.

Det allersidste mad i USA var Wendy´s i lufthavnen. Det var dog kun Tommy, der spiste, da Susan helst ikke skal spise inden en flyvetur.

Som sagt fik vi slet ikke taget billeder af alt mad og drikke, da vi jo egentlig ikke tænkte over at få taget billeder af det. Vi er dog blevet bedre til det og vi tænker mere over, at få billeder af det hele, når vi er afsted. Og selvfølgelig ikke kun af maden, men alt, så vi har en helt masse at mindes, når vi er hjemme i DK og der er lang tid til næste tur.

Hilsen Susan & Tommy

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Street art i LA vol 3