Sommerferie!!

IMG_1219

Vi går på 3 ugers sommerferie idag, så der bliver højst sandsynligt noget stille herinde. Men frygt ikke, om 3 uger vender vi stærkt tilbage.

God sommer til jer alle

Sommerhilsner Susan & Tommy

LA: Hollywood sign

hollywood-sign-aerial-view

Vi skal selvfølgelig også se Hollywood skiltet. Det kan man ikke komme udenom, på en tur til L.A. Og det vil vi selvfølgelig heller ikke. Det smukke og ikoniske skilt skal ses.

Skiltet sidder på toppen af Mount Lee, som er det højeste bjerg i Los Angeles og det har siddet der siden 1923. Bjerget ligger i Griffith Park og der er forskellige måder, at komme derop på.

Der kører en shuttlebus derop, som koster $10. Den kører ikke lige i øjeblikket, men man kan holde øje med den her.

Man kan også hike derop og det har vi tænkt os, at gøre. Der er 3 stier med forskellige sværhedsgrader. Vi tager den i midten, som er moderat og hedder The Canyon Blvd. Trail. På denne sti kommer man forbi Adam West’s bat cave, fra tv-serien i 60’erne. Det er da lidt fedt, især når Tommy er stor Batman fan. Du kan finde stierne her.

11griffith1.600

Når vi nu alligevel er i Griffith Park, skal vi også forbi Griffith Observatory. Det ligger på sydsiden af Mount Hollywood og har den bedste udsigt over Los Angeles. Vi har læst hos Travelettes, at den bedste udsigt er, når der er solnedgang, så det må vi få planlagt, så det passer. Der læste vi også om Lake Hollywood Park, hvor man kan få det bedste billede af skiltet, så der må vi også omkring.

Så var det vist også den dag.

Hilsen Susan & Tommy

Internationalt kørekort

MJ9R5884

Vi kan faktisk ikke rigtig finde ud af, om det er nødvendigt med et internationalt kørekort derovre. Vores rejsebureau siger, at vi sagtens bare kan bruge vores almindelige kørekort og det har vi også læst flere stedet. Men samtidig har vi også læst, fra folk der har været derovre, at det er nødvendigt. Det er meget forvirrende, for det er jo klart nemmest bare at bruge vores almindelige kørekort. Men det ville da virkelig også være noget møg, at stå derovre også skulle bruge det!

Det er jo faktisk ikke særlig besværligt, at få et internationalt kørekort. Et pasbillede, 25 kr og en tur på borgerservice, så er den i vinkel. Så vi ender nok med, at få et hver, bare for en sikkerheds skyld.

Har I nogle erfaringer med internationalt kørekort? Er det nødvendigt?

Hilsen Susan & Tommy

LA: Sunset Strip

sunset_strip_limo_orange_county_11

Vi har været i gang med planlægningen i flere måneder, men vi gik først for alvor i gang, da vi havde købt rejsen i maj. Før det, var planlægningen bare på drømmeplan. “Vi vil gerne derhen”, “også skal vi også spise der”, “vi skal også huske det der sted”, “det kunne være fedt at prøve det der”. Nu er det jo rent faktisk noget, der kommer til at ske, så vi skal helst nå alt det, vi gerne vil. Vi kommer jo nok ikke lige tilbage igen, foreløbig. Problemet er vel næsten, at vi måske ikke har tid nok. Listen over steder, vi vil hen bliver længere og længere og der er stadig 9 måneder til afrejse!

Et sted, vi i særdeleshed skal besøge, er Sunset strip. Det er en del af gaden Sunset boulevard. The strip, som det blir kaldt, er kendt for sit musikmiljø i 60’erne, 70’erne og 80’erne. The strip har flere legendariske spillesteder, som vi skal bruge en hel dag på at besøge.

Vi er kæmpe musikfans og jo ældre vi bliver, jo mere sætter vi pris på musik fra 60’erne, 70’erne og 80’erne. Så derfor er The Strip det helt perfekte sted at besøge.

whisky-a-go-go-front-door2

Whisky a Go Go er et af det mest kendte. Her har bands som Led Zeppelin, The Doors, Guns’n’Roses og Mötley Crew spillet og startet deres karriere. Stedet er så fuld af histore og vi kan ikke vente med at få en drink på stedet, som stadig har masser af live musik.

The_Rainbow_Bar_&_Grill

The Rainbow Bar and Grill er også et af de mest kendte steder. Som navnet antyder kan man her, både spise og drikke. Steder er i 2 etager. Stuen er restauranten, hvor man spiser også kan gå ovenpå i klubben Over the Rainbow bagefter og nyde noget musik. Stedet var et kendt hangout for rockmusikere, som fx Keith Moon, Alice Cooper og Ringo Starr. Afdøde Mötorhead sanger Lemmy brugte meget tid her, når bandet ikke var på tour. The Rainbow ligger ved siden af The Roxy og har også stadig live musik.

1518957955_166d8739a8

The Roxy er også et kendt spillested, hvor blandt andet Neil Young og Genesis har spillet. Stedet er stadig åben og har også live musik.

Viper_Room

The Viper Room ligger også på Sunset strip. Johnny Depp har engang ejet en del af klubben. Stedet er nok mest kendt for River Phoenix’s (Joaquin Phoenix’s bror) overdosis, som han døde af på stedet.  Stedet var et kendt skuespiller hangout i 90’erne. Nu er der ofte live musik i klubben.

outside

Vi vil også lige nævne The Troubadour, selvom det ikke ligger på Sunset strip. Klubben er nemlig også en stor del af West Hollywood’s musikhistorie. Navne som Elton John, The Eagles, Joni Mitchell og Van Morrison har spillet her og kickstartet deres karriere. Stedet er stadig åbent og var vært for Guns’n’Roses første koncert sammen i 2016, siden de blev gendannet med originale medlemmer. Tænk, hvis man havde været til den koncert!

sunsetstrip_sf_{791006cc-b31c-e311-9060-d4ae527c3b65}

Der findes også en dokumentar på Netflix, som hedder Sunset Strip, som handler om historien om gaden. Den er et must-see, hvis man er musikfans.

Når vi skal besøge disse steder, skal vi ikke være i bil! Vi skal have gang i en dagslang brandert, mens vi besøger de historiske klubber. Det blir awesome, intet mindre.

Rock’n’roll hilsner Susan & Tommy

Forventningens glæde…

IMG_1212

Kender I det, når man glæder sig så meget til noget, at man næsten ikke kan være i sig selv?

Sådan har jeg det i dag. Nogle gange har jeg en dag, hvor jeg glæder mig ustyrlig meget til turen. En sang eller en tanke gir et sug i maven og jeg får lyst til at pakke min kuffert og tage afsted med det samme.

Der er så laang tid til april, at det næsten kunne være løgn. Jeg glæder mig både til selve turen, men jeg får også et sug i maven over tanken om, at nu gør vi det rent faktisk. Vi har snakket om det i så mange år, at det næsten er blevet en slags urban legend for os. Det der med at rejse til USA. Kan det faktisk godt lade sig gøre? Er det ikke bare noget, man drømmer om? Niks, nu sker det. Altså om små 9 måneder!

Faktisk har vi ikke rigtig fortalt det til nogen endnu. Vi har fortalt vores familier og venner, at vi sparer sammen til turen. Men vi har ikke fortalt, at vi faktisk har købt rejsen. Så det er egentlig kun jer, der ved det. (Hvis der er nogen, på den anden side af skærmen). Jeg tror, vi venter med at fortælle det, til vi har fået godkendt vores ESTA. Så er vi nemlig selv helt sikre på det.

Ligemeget hvad, bliver det noget af det fedeste, vi kommer til at opleve og noget vi kan tjekke af vores bucket-lister.

Kom nu april….

Hilsen Susan