Vi havde hjemmefra bestemt, at vi ville køre en tur til San Diego. Det ligger omkring 2 timers kørsel fra Long Beach. Køreturen derned foregik på Pacific Coast Highway, altså den berømte 101, som kører ude langs kystlinjen. Det var så flot. Desværre fik vi, af en eller anden grund, ikke taget nogen billeder af den flotte kystlinje. Kun dette af 2 runde kupler, som ligner bryster.
Vi kørte først forbi Balboa Park.
Her brugte vi et par timer, på at gå rundt og kigge.
Så kørte vi videre. Ned mod havnen, hvor de har den berømt kissing statue, Unconditional Surrender. Den er høj og flot.
Der lå store skibe i havnen.
Her parkerede vi vores bil.
Til sidst kørte vi mod La Jolla. Det er en lille kystby i San Diego. Vi vendte snuden mod La Jolla Cove, for der er så flot. Solen var ved at gå ned, da vi ankom, så vi fik de smukkeste billeder.
Folk svømmede, sejlede i kajak og hyggede sig. Her bor søløver, som så ud til at nyde opmærksomheden.
Så kørte vi tilbage til Long Beach. Det var vores sidste dag i sydcalifornien, så vi skulle være friske til den lange køretur til San Francisco dagen efter.
Vi fik lige byttet om på et par dage, så denne her dag skulle faktisk have været igår. Vi var i Conan show dagen før vi kørte til Joshua Tree.
Vi havde skrevet og spurgt efter billetter til Conan show, hjemmefra. Det koster ikke penge, men man skal skrive sig op til billetter en bestemt dag også får man senere af vide, om man får dem. Vi var heldige, at få billetter.
Conan show ligger inde i Warner bros studios, så vi vidste ligesom, hvor vi skulle hen. Vi skulle først møde op over middag, så vi havde lidt tid inden. Næsten lige ved siden af, ligger en kæmpe stor, som i virkelig kæmpe stor, kirkegård, Forest law memorial park, Hollywood hills. Her ligger forsangeren fra Motorhead, Lemmy Kilmister, begravet. Som vi har skrevet om lige her er Tommy stor Motorhead fan, så vi skulle selvfølgelig ind og se hans gravsted.
Vi tog en Uber ind til kirkegården også gik vi ellers på jagt. Men som skrevet, så er den altså kæmpe stor. Så vi kunne ikke nå at gå hele kirkegården rundt. Så vi måtte op til indgangen, hvor en venlig dame gav os et kort over kirkegården, hvor Lemmys grav var krydset af. De havde helt klart haft andre besøgende, der ledte efter graven.
Her ligger han og det er altså inde i en væg.
Herinde blev hans memorial service holdt, som blev livestreamet.
På græsset kan man se blomster og det er gravsteder. Mange har en gravsten som ligger i græsset. Den står ikke op, som vi er vant til i Danmark.
Heavy metal stjernen Dio ligger her.
Efter kirkegården gik en hen til Warner Bros studios. Vi skulle møde op i en parkeringsbygning overfor studiet. Her skulle vi tjekke ind og have vores tasker tjekket. Vi fik også vores billedet taget. Så skulle vi bare vente til vi kunne gå ind.
Vi blev fulgt ind i små grupper, hele vejen igennem Warner Bros Studios og det var ikke ligesom Warner bros Studios touren. Vi gik bare igennem de forskellige kæmpe store bygninger, som de filmer i. En lille golfbil, som de kører i derinde, holdte tilbage for os. Tommy fik øjenkontakt med dem i bilen og så at den ene af dem var instruktøren Zack Snyder, som har lavet Batman vs Superman. Vildt nok.
Inde i Conan studiet måtte vi ikke tage billeder, men næsten alle fik taget et lille billede alligevel. Selvfølgelig før Conan kom ud. Det var en sjov oplevelse. Der var en publikumsopvarmer, hvor vi klappede til vi fik ondt i hænderne. Gæsterne var skuespiller Hank Azaria, som blandt andet ligger stemme til Moe i The Simpsons, komiker Moshe Kasher, som lige havde fået sit eget show på Comedy central, og komiker Vir Das, som optrådte med jokes fra hans nye Netflix special. Vi fandt også ud af, hvad de skulle med de billeder, de tog af os og de andre. De havde simpelthen lavet små sangvers om de gæster, som så specielle ud. Vi var ikke en af dem.
Her er de små sangvers. Vi blir faktisk filmet hen over i dette klip. Så vi haft vores amerikanske tv debut.
Efter showet skulle vi alle ud, samme vej som vi kom ind. Så vi skulle hele vejen tilbage til parkeringsbygningen. Alle bestilte hurtigt en Uber, for vi var lidt ude i ingenting. Vi var lidt langsomme, for vi skulle først lige finde internet. Det var heldigvis inde i bygningen. Men vi skulle vente virkelig lang tid på en Uber. Vi fik forklaringen, da vi blev hentet. Der var sket et stort biluheld, som havde skabt kæmpe køer. Vi blev kørt ind til Sunset Boulevard, hvor vi gik på in-N-out og fik sen aftensmad også vi over gaden og ind på IHOP, International House Of Pancakes, og fik dessert med hjem.
Vi tog selvfølgelig en Uber hjem, hvor vi spiste pandekager i sengen, mens vi så det afsnit af Conan show, som vi lige havde været med i.
Smukke, smukke Joshua Tree havde vi glædet os så meget til. Parken hedder Joshua Tree på grund af de trælignende planter, som I kan se på billedet. De er så flotte. Parken er også en af USA´s mange nationalparker.
Vi skulle ud på en lille køretur på omkring 2.5 timer fra Long Beach og til Joshua Tree. En flot køretur.
Morongo Valley.
Da vi kom til Joshua Tree var vi først inde i et velkomstcenter, der viste os ruten igennem parken og hvad vi kunne se. Der er hikingruter og udkigsposter rundt omkring. Vi fik et kort med gratis.
Lige overfor velkomstcenteret ligger en lille giftshop, Coyote corner. Den var bare hyggelig. Vi brugte alt for mange penge på små fine souvenirs. Stedet ligger så langt ude, at vi ikke kun betale med kort, mens de talte i telefon!
Bag ved er der også en lille cowboy by. Måske er den en del af Coyote corner.
Bagefter kørte vi ind i selve parken. Det koster penge, men så kan du også være i parken i 7 dage. Man må nemlig gerne overnatte derinde. Det gjorde vi dog ikke. Vi kom for at se de smukke Joshua Trees og den smukke natur.
Man kan se ud over Cochella Valley og det er fuldstændigt fantastisk. Man føler sig helt lille og ydmyg, når man står og kigger ud over den utrolige natur.
Vi var også omkring Skull Rock. Navnet gir vist sig selv.
Her mødte vi i øvrigt en anden dansk familie. Vi overhørte, at de talte dansk, da de prøvede at finde et godt udsigtssted. Tommy fortalte dem, hvor der var et godt sted, på dansk. De blev helt forbavsede og sagde vist bare tak. De havde nok heller ikke regnet med møde andre danskere på deres tur.
Vi kørte igennem parken med små stop rundt omkring.
På vejen hjem spiste vi på Applebees. Det er vist egentlig en familierestaurant og den eneste rigtige restaurant vi spiste på, ud over Trejo´s Tacos i Hollywood, i USA. Maden var fed, men smagte fint.
Vi havde igen en afslapningsdag, hvor vi sov længe, så tv og fik vores batterier ladet godt op. Hen på eftermiddagen tog vi en Uber ind til Sunset Boulevard, hvor vi havde fået nogle billetter til en koncert på The Rainbow.
Vi gik først ind på en bar ved siden af, som hedder Rock & Reilly´s. Et rigtig hyggeligt sted, hvor man også kan få mad. Det er lidt kombineret sportsbar/rockbar. Vi fik øl, mens vi sad på ude på deres lille gadealtan. Det var rigtig hyggeligt, at sidde og mærke stemningen. Der var gang i den. selvom det var en søndag. Indenfor havde de spændende ting på væggene.
Efter Rock & Reilly´s gik vi ned til The Rainbow. Desværre virkede ingen af vores kort i deres maskiner, så vi kunne ikke betale entre. Det var sent på eftermiddagen og deres koncerter var ved at være færdige, så vi gik derfra. Vi gik ned på Santa Monica Boulevard. Her fandt vi en Five Guys, som er en burgerkæde i USA. Her bestemmer man selv hvad man vil have i sin burger. En Uber chauffør havde anbefalet os det. Så vi prøvede. Lige ved siden af Five Guys ligger en stor gay bar, hvor de festede helt vildt og lige ved siden af, sad vi og ventede på vores burger. En sjov kontrast en søndag aften.
Bagefter tog vi en Uber hjem. Vi havde bestemt, at vi ville køre til Joshua Tree dagen efter, så vi skulle være friske til en køretur i Californien.
Vi havde virkelig brug for en afslapningsdag, så vi valgte at bruge en dag ved stranden. Vi tog en Uber til Venice, hvor vi købte 2 håndklæder, som vi kunne slikke sol på. Det er i øvrigt de dyreste og dårligste håndklæder, vi nogensinde har haft. De suger absolut ingenting.
Vi brugte nogle timer på stranden, hvor vi bare nød solen og stemningen. Ikke så langt fra os, sad nogle mennesker, som spillede guitar og det gav en rigtig hyggelig stemningen.
Vi gik selvfølgelig også rundt og kiggede igen. Venice er bare det fedeste sted. Du kan ligge på stranden, bade, spise, drikke, skate, træne, shoppe diverse souvenirs, kigge på gøglere på gaden eller bare gå på deres boardwalk.
Venice har også noget af det flotteste street art.
Vi fik også set Santa Monica i halvmørke.
Vi bevægede os ind mod byen, for at finde en Starbucks, så vi kunne få en Uber hjem.
På gåturen faldt vi over den kendte Gold´s Gym, hvor Arnold Schwarzenegger trænede i sine unge dage.