Idag har vi 14-årsdag! Vi har været kærester siden Susan spurgte Tommy, i hans fordør, mens hans mor rendte frem og tilbage. Det gjorde det ret meget mindre romantisk og han skulle lige have til betænkningstid. Slukøret gik Susan derfra og tænkte, at det nok ikke blev til mere. Han ringede dog nogle dage senere og sagde ja. Og siden har vi været sammen.

Vi mødte hinanden i folkeskolen, hvor Susan gik i 9. klasse og Tommy i 10. klasse. Tommy havde været på efterskole i 8. og 9. klasse, så ingen kendte ham. Han var den nye mystiske fyr i alt for stort skatertøj. Mange af pigerne synes, han var rigtig sød. Det synes Susan også. Hun havde dog en kæreste, så det blev kun til noget kiggeri og Tommy virkede alligevel ikke interesseret.

Der skete ikke noget i laang tid. Tommy gik ud efter 10 klasse og Susan fortsatte i 10. klasse. Så begyndte vi at mødes tilfældigt i byen. En aften kunne Susan ikke få fat i hendes mor, så hun kunne ikke komme hjem. Hvad skulle hun dog gøre? Tommy var så galant, at tilbyde hans seng. Så Susan overnattede. Vi sov dog med hænderne over dynen! Dette skete nogle gange og både Susan og Tommy havde sommerfugle i maven. Men det var så svært, at tage det næste skridt. Indtil Susan tog skridtet den søndag morgen i fordøren og resten er, som man siger, historie.

Det her er vores sang, som vi dansede til, til en afslutningsfest, inden vi blev kærester.

Kærlighedshilsner Susan & Tommy

Idag har jeg endnu en dag, hvor jeg glæder mig virkelig meget. Det er egentlig noget tid siden, jeg har glædet mig, sådan rigtig meget. Tiden går rimelig hurtigt lige nu, så engang imellem virker det faktisk som om, der ikke er så lang tid til afrejse.

I sidste uge var jeg ved at lave en oversigt over vores opsparing om hvor langt vi er og hvor meget vi mangler. Lige der synes jeg pludselig, at der ikke var så lang tid til, fordi vi faktisk var lidt bagud med opsparingen. Lige der kunne jeg godt have brugt 1 måned mere. Men så fik vi heldigvis styr på det og nu må tiden bare gerne gå og gerne hurtigt!

Men idag sidder jeg og hører musik og pludselig blev jeg hårdt ramt af udlængsel. Helt inde i hjertet og jeg havde lyst til at tage afsted lige nu. Det var denne sang, der gav mig udlængsel og jeg ved egentlig ikke hvorfor, men pludselig kunne se os køre i bilen på highway 1, mens vi hørte den her. Med vind i håret og solen i ansigtet. I mit syn har vi åbenbart en convertible, men det skal vi altså ikke have derovre. Det er vist bare en helt almindelig bil vi får.

Jeg håber, I alle har en dejlig dag. Her blæser det og regner indimellem. Solen kigger lidt frem engang imellem. Det er blevet efterår, ihvertfald i Aalborg. Vi ser frem til 2017 og til sol og ferie i USA.

Hilsen Susan

Vi skal helt bestemt også en tur forbi Solvang. Hvis man ikke har hørt om Solvang, er det en dansk by i Californien. Den er etableret af danskere i 1911 og giver et indblilk i Danmark. De har dansk mad, danske bygninger og efterligninger af blandt andet, Den lille havfrue og H.C. Andersens hus.

Byen ligger i Santa Barbara, nær Santa Inez Valley. Derfor ligger byen et godt stykke fra vores hotel og vi skal nok regne med 2-3 timers kørsel, hver vej. Men Susan har bestemt, at vi SKAL forbi Solvang. Vi skal se, hvordan Danmark tar sig ud i det store udland. Og der er sikkert noget, at se på vejen.

Vi har dog hørt, at Solvang ikke kan konkurrere med Danmark angående maden. Deres kager har fx ost i dem og det bruger vi jo ikke herhjemme. Deres smørrebrød er heller ikke alt for godt, har vi hørt. De prøver ihærdigt, men deres sure er meget surt, så det bliver ubehageligt at spise. Men vi må jo se for os selv, når vi kommer. Det skal da ihvertfald prøves.

Det virker dog som, om Solvang er fanget i en tidslomme og byen er helt sikkert ikke fuldt med tiden.

Men flot er det og det skal ses og opleves.

Hilsen Susan & Tommy

Noget af det Tommy glæder sig rigtig meget til, er ørkenerne. Og dem er der en hel del af. Vi skal også i ørken i Nevada og Arizona, så vi skal ikke besøge en helt masse i Californien.

Vi har planer om at besøge Death Valley. Vi ved endnu ikke, om vi kører forbi parken fra Las Vegas til Californien eller om vi bruger en dag på det. Det ser vi nok på, den dag, vi kører fra Las Vegas. Men vi er ret sikre på, at vi ihvertfald skal en tur forbi. Og flot ser det ud.

En anden ørken vi helt bestemt også skal besøge er Joshua Tree. Og det er der ganske særlig grund til. I Joshua Tree ligger der nemlig et legendarisk musikstudio, Rancho De La Luna, hvor en forfærdelig masse musikere har indspillet deres musik. Stedet vil ikke have besøg, men vi vil egentlig også bare mærke energien på stedet, se det og tage nogle billeder udefra.

Joshua Tree er selvfølgelig også utrolig flot i sig selv. Se bare.

Og her er indgangen til studioet.

Ikke så langt fra Joshua Tree ligger Sky Valley, som vist også er noget ørken. Her har vi også snakket om, at køre forbi. Men det er ikke bestemt endnu.

Hilsen Susan & Tommy

Tiden går så stærkt lige i øjeblikket. Sommeren er ved at gå på hæld, efteråret er på vej. Det virker som om, vi lige har haft sommerferie, men det er allerede næsten 2 måneder siden!

Men det betyder jo heldigvis også, at der ikke er så længe til afrejse, som der har været. Vores Big day app fortæller, at der er 200 dage og nogle timer til afrejse. Det betyder faktisk, at der kun er 100 dage og nogle timer til nytår! Er det ikke vildt? Der har lige været sommer og sol og nu begynder butikkerne snart, at bugne af slik og julepynt. Det er næsten ikke til at forstå.

I forhold til turen har vi fået styr på en hel masse. Det eneste vigtige vi mangler, er at vælge sæder på 2 af flyveturene. Men det venter vi med, til vi er lidt tættere på. Fordi, der er så lang tid til, er der ikke andre, der har booket sæder endnu. Så det behøver vi heller ikke. Vi holder dog lidt øje med flyene, for når der begynder at blive booket pladser, gør vi det også. Vi skal jo sidde ved siden af hinanden, for pokker. Heldigvis er det kun på 2 af flyveturene, vi skal booke pladser. Resten af turene har vi pladser, så det er jo godt.

Vi mangler stadig, at få købt nogle ting til turen, men det kommer stille og roligt. Vi har jo masser af tid. Men vi kender også os selv nok, til at vide, at pludselig er det april også mangler vi nogle ting. Det skal ikke ske og det kommer det heller ikke til. Listen på mobilen bliver kortere og kortere, heldigvis. Det skal nok blive godt.

Hilsen Susan & Tommy