Griffith Observatory & Hollywood Sign

Vi havde glædet os utrolig meget til udsigten fra Griffith Observatory, så det valgte vi, at besøge rimelig hurtigt. Vi tog toget ind til LA downtown, hvor vi valgte at stå af, så vi kunne opleve downtown. Hold da op en oplevelse! Kæmpe højhuse og vinden susede omkring bygningerne. Det var meget overvældende.

18261634_10155271395377265_900457576_o

18236591_10155270924367265_488611227_o

Vi gik lidt rundt, men LA er kæmpe stor, så vi valgte ret hurtigt, at tage videre med toget. Vi tog toget hen til Griffith observatory stoppet og herfra skulle vi med en bus op til selve stedet.

18261635_10155271358912265_1114901808_o

Det var så flot og stort. Se lige udsigten.

img_1812

18296815_10155271345632265_493485944_o

18318773_10155271343852265_1824141205_o

Vi spiste en sandwich fra deres cafeterie også gik vi indenfor, hvor de selvfølgelig har en giftshop.

18236655_10155271343212265_283789329_o

Der var selvfølgelig også en masse om stjerner og solsystemet indenfor.

18261363_10155271343097265_1077195266_o

18261127_10155271343787265_505516766_o

Man kan også se Hollywood skiltet herfra.

img_1803

Vi hikede lidt op mod skiltet, men der var utrolig varmt og langt op, så vi kom altså ikke helt op til skiltet, som ellers var planen. Men det var flot alligevel.

img_1823

Og se lige en udsigt til observatoriet.

img_1820

Vi gik hele vejen ned til gadeplan og tog en bus mod Hollywood. Vi kom ind på “Walk of fame” igen. Vi havde fået en brochure på vores hotel, som gav rabat på det voks museum vi gerne ville se, så det brugte vi selvfølgelig. Madame Tussauds wax museum ligger nemlig på Hollywood boulevard. Og vi fik set en helt masse voksfigurer. Nogle pænere end andre!

img_1834

img_1845

img_1856

img_1879

img_1843

Det er klart et besøg værd og da det er i flere etager, får man en god udsigt over  Hollywood Boulevard.

18261190_10155271206217265_1323637679_o

img_1830

Efter vores møde med de rige og berømte var vi sultne. Sidst vi var herinde, fandt vi ud af at Trejos Tacos ligger lige rundt om hjørnet. Det er en mexikansk restaurant ejet af skuespilleren Danny Trejo, kendt fra fx Machete filmene og utallige andre film og serier. Den restaurant var på vores liste over steder, vi skulle spise på i USA. Så det var oplagt og det smagte virkelig fantastisk. Tommy fik enchiladas og Susan fik quesadillas og det smagte bare så godt. Det var en anelse dyrt, men det smagte super godt. Helt klart et besøg værd og vi skal helt sikkert spise der igen, når vi kommer til LA igen.

18261435_10155271360007265_1856596198_o

Efter maden gik vi lidt rundt i nærområdet, men vi var trætte og brugte, så vi bestilte en Uber også var det hjem til hotellet. Det var altid så skønt, at koble af med amerikansk tv i sengen efter en lang dag med oplevelser. Vi skulle jo være friske til nye oplevelser dagen efter.

Hilsen Susan & Tommy

Walk of fame

 

18296802_10155271393597265_1082193542_o

Efter en dejlig afslapningsdag i Long Beach, var vi klar til at indtage LA og alle dens oplevelser. Vi valgte, at lade bilen stå og tage toget ind til byen. Det var vi blevet anbefalet af en sød bartender i Long Beach. Man tror det måske ikke, men LA har faktisk et ret godt togsystem. Man kan komme stort alle steder hen. Det er dog forholdsvis fattige og mentalt syge mennesker, der tager toget, så det er ikke altid en rar oplevelse. Det fandt vi dog først ud af senere. Det kommer vi ind på lidt senere.

Vi gik altså ned til toget. Der havde de en maskine, hvor man kunne købe buskort. Ligesom rejsekort herhjemme. Du får dog kortet med det samme fra maskinen også kan man selv sætte penge på kortet igennem maskinen og pengene er på kortet med det samme. Det var super smart og utrolig billigt. Vi købte et kort hver, til en uge. Så steplede man ind på stationen også kunne du tage toget og bussen hele dagen for ca 7 dollars. Lige meget hvor meget og hvor langt du kørte, kostede det kun de 7 dollars om dagen. Man skulle bare huske, at checke ind igen, når man skiftede tog eller bus. Vi forstår slet ikke, at de kører så meget bil LA, når der er så billigt med toget. Det tog ca 1 time at køre ind til LA og derfra kunne man så skifte tog, alt efter hvor man skulle hen.

18236713_10155271393952265_1828836425_o

Vi kom med den blå linje også tog vi fx den røde linje, for at komme ind til “Walk of fame”. Det var egentlig meget simpelt, men vi skulle selvfølgelig lige finde ud af det.

18261539_10155271394012265_260966279_o

Vi havde downloadet et kort over Californien hjemmefra, så vi kunne finde rundt uden internet. Det brugte vi en del, så vi fx kunne se, hvor vi skulle stå af toget. Appen hedder CityMaps2Go og man kan bruge det offline.

Vi stod af det helt rigtige sted og da vi kom op fra togstationen, mødte dette syn os.

18297217_10155271378602265_330112724_o

Capitol Records, stor og mægtig. Fantastisk. Solen skinnede og vi var bare helt klar på LA.

Selve “Walk of fame” er utrolig lang og går op af flere sidegader, så vi fik slet ikke set det hele. Der var også mange mennesker, så det var næsten umuligt, at tage billeder af stjernerne uden diverse fødder kom med på billedet. Og solen gjorde det næsten også umuligt. Men flot var det.

18236599_10155271334492265_194423288_o

18236559_10155271334327265_497904328_o

Vi fik også det første glimt af Hollywood skiltet herfra.

img_1782

Der var rigtig mange selskaber, der tilbød busture rundt i området. Vi valgte, at tage på en tur for at komme rundt og se lidt af det hele. Vi kom på en lille bus sammen med nogle andre. Det kostede vist nok 40 dollars for os begge og det tog vel et par timer. Buschaufføren var også tourguiden, så hun fortalte i et headset, mens hun kørte. Det var vildt, at køre rundt i bussen, selvom den ikke var kæmpe stor. Men der er bakker og mange biler! Vi fik set en helt masse, fx Beverly Hills skiltet. Der gjorde vi stop, så alle kunne tage billeder.

img_1788

Vi kørte op ad Mulholland Drive, som har en fantastisk udsigt over LA og er kendt og brugt i film og serier. Her gjorde vi også stop. Man kan se Hollywood Bowl i nederste højre hjørne.

18236473_10155271376647265_523500111_o

Man kunne se Hollywood skiltet til venstre for LA.

img_1784

Vi kørte også forbi nogle celebrity huse, men man kunne sket ikke se noget, for der var store mure omkring dem. Vi kørte forbi Lisa Vanderpumps berømte restaurant “Pump”, vi så “The world famous comedy store”. Vi kørte forbi huset, som Julia Roberts boede i, i “Pretty Woman”. Altså der var Richard Gere kommer og redder hende. Vi så også Beverly Wilshire Hotel, som Richard Gere boede på i filmen.

18261150_10155271368307265_16018002_o

Vi så faktisk meget, at vi ikke helt kan huske det hele. Det var en god ide, at tage sådan en tur, fordi man kom rundt og så nogle steder, som vi nok ikke ville have set ellers.

Efter turen kom vi tilbage på “Walk of fame”. Vi var sultne og trætte. På Hollywood Boulevard, som er der “Walk of fame” ligger på, fandt vi en Hooters. Det var en af de restauranter, vi gerne ville prøve. Det er en slags sportsbar/restaurant, hvor servitricerne er klædt i små shorts og tanktoppe. Meget amerikansk. Vi fik burger og øl, mens nogle college gutter spillede hops ved siden af os og der kørte forskellige slags sport i de mange tvskærme. Lige ude på den anden side af vinduet vrimlede det med turister og biler.

18236593_10155271326387265_11229881_o

Efter maden gik vi ind i en kæmpe stor souvenir forretning, som hedder Lala land.

18261371_10155271326172265_520279412_o

18261312_10155271325722265_1353721841_o

Her fik vi købt lidt forskelligt. Blandt andet en sweatsheart, som Susan kunne få på. Der blev nemlig ret koldt udenfor om aftenen. Så en kjole og cowboyjakke var ikke nok.

Vi gik lidt rundt på gaden, men vi var trætte og der var langt hjem. Vi kunne ikke finde ud af om toget kørte, så vi forsøgte os med det berømte Uber, da vi havde fundet en Starbucks, for der er gratis internet. Susan havde downloadet appen på hotellet, så vi skulle bare indtaste adressen på vores hotel også vente på, at en chauffør tog vores tur. En sød latino dame accepterede vores tur også kørte vi mod Long Beach. Det var så nemt og billigt. Den første tur kostede 20 dollars, ca 140 kr for en tur på 1 time. Uber er fantastisk.

Første dag i LA veloverstået.

Hilsen Susan & Tommy

Long Beach

18297078_10155271404512265_1390270297_o

Efter vi havde set smukke Hoover Dam, vendte vi snuden mod Californien og Long Beach. Det skal også lige siges, at vi bare havde en helt almindelig lille bil. Vi fik selvfølgelig ikke taget billeder af den! Men den var grå og det var en eller anden form for Ford. Så altså en bil, man sagtens kan få i DK. Ikke særlig amerikaneragtigt, men det var bare et transportmiddel. På vores næste store USA tur, skal vi helt klart prøve en stor amerikansk bil. Tommy er ude i noget Mustang agtigt noget.

Turen til Long Beach var rimelig lang. Den tog vel omkring 5-6 timer. Vi kørte altid kun fartgrænsen og den var faktisk ikke så høj, selvom vi kørte ude i ingenting, kun omgivet af lastbiler og ørken. De fleste steder var fartgrænsen 70 mph og det svarer faktisk kun til ca 113 km/t. Nogle få steder var den 75 mph, som er 120 km/t. Så det er jo ikke så stærkt, når man skal køre rigtig mange mil. Turen var ca 500 km lang, så det tog noget tid, men udsigten var flot, selvom forruden var beskidt!

img_2810

18297216_10155271430047265_2006973696_o

Vi løb også ind i noget kø, som tog lidt tid, at komme ud af. Og vi skulle også tanke nogle gange. Vi var meget nervøse for at løbe tør for benzin, så tanken blev aldrig mere end halv tom og det er heldigt, at benzin ikke er så dyrt i USA. Vi kunne få en halv tank for ca 20 dollars, så det var rimelig fornuftigt. I Californien har de et sjovt system, når man tanker. Som ikke-amerikanere kan man ikke betale ved tanken, som vi fx kunne i Utah. I Californien skal man nemlig indtaste sit postnr og det havde vi altså ikke. Så vi måtte ind på tankstation hver gang. Også ved man jo af gode grunde ikke, hvad det kommer til at koste, så man siger bare et beløb, fx 20 dollars, som de så sætter på ens kort, men det er kun det beløb man tanker for, som bliver trukket på kortet. Det er smart, men også dumt, at man ikke bare kan betale ved tanken.

På vejen holdt vi ind hos Peggy Sue´s 50´diner. Det ligger ude i ingenting ved motorvejen, men den er ret kendt og velbesøgt. Den er også gennemført 50´er, både med indretning, mad og servitricernes tøj. Og de har en stor souvenirafdeling med alverdens ting og sager.

18318400_10155271420482265_1985272415_o

18338713_10155271420452265_960560999_o

18290002_10155271429417265_829928902_o

Vi kørte også forkert, da vi næsten var ved Long Beach. Vi tog en forkert afkørsel på motorvejen. Det var mørkt og vi var trætte, så sådan noget stresser ret meget. Gps´en fandt dog hurtigt en ny rute og vi kom frem til vores hotel, som lå på Pacific coast highway. Det var slet ikke noget særligt, men fint nok til overnatninger og det havde et køleskab. Og det er genialt i den californiske varme. Og vi kunne parkere gratis. Kæmpe plus, for vi skulle betale for det i Las Vegas. Vi var også så heldige, at få en lille opgradering på hotellet, fordi vi skulle være der i 14 dage. Vi fik et større værelse, som var ikke-ryger. Vi fik heller ikke taget et billede af hotellet, men sådan her ser der ud overfor.

18236438_10155271419522265_536259569_o

Vi var så trætte, så vi blev bare på hotellet, så lidt tv og gik tidligt i seng.

Long Beach er et sjovt sted, for det er en fattig by, men nede ved stranden er det er turistparadis. Du kan sole dig ved stranden eller gå rundt i deres charmerende område ved stranden med restauranter, barer og souvenirsbutikker. Lidt længere oppe er midtbyen og der kommer der også mange turister, men ikke der hvor vi boede. Der var der slidt og nogle dage, så vi ikke andre hvide mennesker end os selv. Så det var en stor kontrast, men nu har vi prøvet det.

Det er deres fine bådehavn. Vi sad på en bar udenfor og havde denne udsigt i solen.

img_1772

Det fine lille område ved stranden.

img_2184

img_2170

Det her er stranden. Altså se lige, hvor flot det er.

18261619_10155271418627265_567453001_o

I Long Beach har de også “Queen Mary”, som er et hotel.

18261236_10155271406737265_1123070567_o

Ham her var vores nabo.

18261234_10155271419312265_1977034754_o

De havde også de sødeste små huse på vejen ned til stranden.

18261678_10155271397587265_1820606442_o 18236612_10155271404002265_1667002792_o

18289786_10155271404242265_1298072815_o

Og en flot solnedgang med vores nye yndlingsplante, palmen.

18318095_10155271404327265_1972155682_o

Det var de første par dage i Long Beach. Herefter er det blevet svært at huske, hvad vi lavede dag for dag. Vi har selvfølgelig billeder, men Tommys telefon fuskede helt op på turen. Den fik en opdatering også flippede den ud. Desværre er næsten alle billeder taget på hans telefon, men de ligger ikke i rækkefølge og der er ikke dato og sted på dem, så det hele ligger hulter til pulter. De er rigtig ærgerligt. Men vi prøver at stykke det sammen efter Susans billeder og de fastlagte ting, som Universal og Warner Bros, som v havde købt billetter til.

Hilsen Susan & Tommy

 

Las Vegas

Efter vi var ankommet og blevet gift, som I kan læse om her, og vi fik skiftet til almindeligt tøj og spist, gik vi ud i byen.

Las Vegas er helt overvældende og flot. Og der var så varmt, selvom det kun var i starten af april. Det var et dejligt skift, fra kolde Danmark. Vi startede med at gå rundt og kigge på de flotte hoteller på The Strip. De er så store og så flot lavet.

img_1731

Det her er The Bellagio hotel med det flotte springvand, der danser til forskellige sange. Vi var så heldige, at se det til tonerne af soundtracket til “The good, the bad, the ugly”. Det var helt perfekt til os.

img_1764

The Mandalay bay er det flotte guld hotel. Billedet viser slet ikke, hvor flot og stort det er. Hotellet ligger tæt på Las Vegas skiltet, så der kan lige slå 2 fluer med et smæk. Det var fra dette hotel, at der desværre var et skyderi ud over en musikfestival, i oktober 2017.

img_1767

Dette er The Luxor Hotel, som ligger lige overfor det hotel, vi boede på. De 2 hoteller er faktisk forbundet med en gangbro over vejen, så man kan gå fra det ene til andet, uden at gå udenfor. Chris Angel Mindfreak har et show på The Luxor og bor på hotellet. Det er også her Titanic udstillingen er, som vi var inde og se. De har et stykke af skibet udstillet her, sammen med en masse andet fra skibet.

18236695_10155271493337265_452143003_o

Om aftenen kommer der en kæmpe lysstråle ud af toppen. Det er virkelig flot.

18236531_10155271450352265_1238940008_o

Caesers Palace, som ligger ved siden af The Bellagio. I kan lige se det til venstre i billedet.

18236476_10155271480577265_983468632_o

Paris Las Vegas Hotel

18261581_10155271482097265_743795423_o18317947_10155271482152265_2009197926_o

New York New York Hotel

18236672_10155271492237265_520227599_o

The Flamingo, som er helt utrolig med de flotte lys.

18236715_10155271481507265_1996388715_o

Lidt af The Strip. Det er så svært, at få en ordentlig billede af de flotte lys.

18289853_10155271482032265_530594659_o

Her boede vi, på The Excalibur Hotel. Total Disney agtigt, men det var vist mest et ridder hotel. De havde ihvertfald nogle riddershows. Vi boede i tårnet til højre, ret højt oppe, men desværre var vores udsigt ind mod hotellet, så det var ikke så imponerende.

18261529_10155271503532265_256283821_o

I stueetagen er der selvfølgelig et casino med alverdens spillemaskiner. Man måtte ryge indenfor her, men det kunne man heldigvis ikke lugte, da de havde rigtig god  udluftning. Der sad folk her altid, spillede og drak. Der var også flere barer rundt omkring, så man ikke løb tør. Tommy prøvede en slutmaskine, men vandt ikke noget. Der var også nogle fastfood restauranter på dette etage. Men hvis man gik ovenpå var der en såkaldt foodcourt med mange forskelllige spisesteder. Det var fx her, vi spiste Pizza Hut efter vores bryllup.

img_1762

Vi fik desværre ikke taget et billede af vores værelse, men det var vist meget standard og hotelagtigt. Der var 2 store senge og badeværelse. Vi sov kun i den ene seng, men hold da op det var den bedste seng, vi nogensinde har sovet i. Helt perfekt madras og de allerbedste puder. Det var fantastisk. Der var også en bibel i sengebordet, hvis vi skulle få lyst til at læse lidt.

img_1723

Der skete så meget, på bare denne ene dag og vi har et hav af billeder, men vi må hellere begrænse os, for ellers bliver indlægget alt for langt.

På anden dagen skulle vi køre til Grand Canyon. Det havde vi glædet os så meget til. Vi kørte og kørte, igennem Nevada, Utah og Arizona. Men ca 50 mil før vi nåede dertil, var der skilte, der lukkede vejen. Vi kørte ind på en lille restaurant, som fortalte os, at vejen var lukket fordi der var is og sne på den! Grand Canyon ligger højt, så der var koldt, fordi det kun var april. Den søde pige på restauranten sagde, at vi kunne køre 3 timer rundt om og komme ind på den anden side. Men desværre var det allerede ved at blive mørkt og vi havde kørt i mange timer, så vi mødte opgive og køre tilbage til Las Vegas. Det var så ærgerligt. Både fordi vi gerne ville se Grand Canyon, men også fordi vi havde spildt en dag i bilen, som vi kunne have brugt i Las Vegas i stedet for.  Men vi fik set en masse natur på vejen. Vi kørte igennem nogle bjerge i Arizona.

img_1751

Vi kørte op og ned af bjerge, vi mødte lange toge og uendelig mange lastbiler.

18236540_10155271452422265_963747759_o

Det var en lang tur, men udsigten var flot.

fsqwe5371

img_1756

Da vi kom tilbage til Las Vegas var vi helt udmattede og vi kan faktisk ikke helt huske, hvad vi gjorde. Men vi fik sikkert noget mad også i seng. For dagen efter skulle vi tjekke ud og køre mod Californien.

Efter vi havde tjekket ud gik vi ud til Las Vegas skiltet. Det var det sidste, vi gjorde inden vi kørte. Der var mange mennesker og mange stod i kø for at få et billede foran skiltet. Det gad vi dog ikke, så vi gik ud til siden og fik nogle billeder. En sød fransk pige tog et billede af os.

18261263_10155271439537265_471416131_o

Efter skiltet gik turen mod Long Beach i Californien. Vi tog dog en lille omvej og kørte forbi Hoover dam. Et rigtig flot sted, hvor man parkerede inde i et bjerg. Der var lang kø og utrolig varmt. Vi var ude og tage nogle billeder, men der var simpelthen så varmt for 2 blege danskere, så vi kørte ret hurtigt igen. Vi havde jo også en lang tur foran os.

Fun fact om Hoover dam: vores gps kunne ikke finde adressen, fordi dæmningen ligger lige mellem 2 stater, Nevada og Arizona.

En sød concierge på vores hotel hjalp os og printede et kort ud til os, på ingen tid. Vi var nok ikke de første, der spurgte om vej. Så vi skulle altså køre fra Las Vegas og ud til Hoover dam med et papir kort i hånden! Det gik, men det var ret stressende. Heldigvis var dæmningen rigtig flot.

img_1770

Slut på Las vegas del af turen. Next stop Cali.

Følg endelig med, når vi fortæller om resten af vores tur.

Hilsen Susan & Tommy

 

Cali: San Francisco

san-francisco-san-francisco-bay-1112x630

Vi er alt for dårlige til at få skrevet her på bloggen. Derfor fik vi faktisk heller ikke lavet et indlæg om vores planer for San Francisco, inden vi tog afsted, som vi gjorde med Las Vegas og Los Angeles. Så det kommer altså her, ca 1 år forsinket. Men vi skal jo have det hele med.

San Francisco er sidste stop på turen. Her skal vi køre op efter 14 dage i LA. En tur, der tager 6-8 timer. Vi vil gerne køre derop på Pacific coast highway, som er flot rute lands Californiens vestkyst.

pch1

Når vi kommer til San Francisco skal vi jo selvfølgelig finde vores hotel og tjekke ind. Hvis vi ikke er alt for trætte, skal vi nok ud og kigge lidt på byen.

Vi har 3 overnatninger her, ligesom i Las Vegas. Den første dag har vi købt billetter til Alcatraz fængslet. Det skal jo ihvertfald opleves.

1200px-alcatraz_island_photo_d_ramey_logan

Bagefter skal vi rundt og se lidt af San Francisco. Vi skal forbi Pier 39, hvor de berømte søløver ligger og soler sig.

5411127-pier-at-the-marina-at-fisherman-s-wharf-in-san-francisco-california

Fisherman´s Wharf er også et ikonisk sted, man skal se når man er i San Francisco.

maxresdefault

San Francisco er også kendt for deres fine Painted Ladies, hvor fx “Full House” blev optaget. De er bare så fine.

painted_ladies_san_francisco_january_2013_panorama_2

Haight Ashbury er også et kendt område, som skal besøges. Området er især kendt fra hippietiden, hvor mange valfartede til stedet, hvor musik, hash og kærlighed var i høj kurs. Det skal besøges.

rawimage

V vil også gerne besøge Castro distric, hvis vi kan nå det. The Castro var et af de første homoseksuelle områder i USA. Området har gjort utrolig meget for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede. Deres regnbueflag var, og er stadig, symbol for LBGT bevægelsen.

castro

Vores anden og sidste hele dag i San Francisco skal bruges på at se deres ikonisk bro Golden Gate Bridge. Den er kendt over hele verden og brugt i utallige film og serier. Den er orange, men den ser rød ud. Ihvertfald på billeder. Den forbinder San Francisco siden med Sausolito på den anden side. Den skal krydses.

san-francisco-golden-gate-bridge

Golden Gate park er en stor park i San Francisco, som også er et besøg værd. Den er kæmpe stor, så vi kan nok ikke nå, at se det hele.

goldengatepark

Det sidste vi har på ferie planen er Twin Peaks, som er et højt punkt, hvor man kan se ud over hele San Francisco. Det ser flot ud.

54459bbfe4b033480030d521_pm9

Den sidste dag, skal vi tjekke ud og køre til lufthavnen og afleveres bilen. Det må vi hellere gøre i god tid, selvom vi først skal flyve kl 15.10.

Vi håber, vi kan nå det hele.

Hilsen Susan & Tommy