Long Beach

Efter vi havde set smukke Hoover Dam, vendte vi snuden mod Californien og Long Beach. Det skal også lige siges, at vi bare havde en helt almindelig lille bil. Vi fik selvfølgelig ikke taget billeder af den! Men den var grå og det var en eller anden form for Ford. Så altså en bil, man sagtens kan få i DK. Ikke særlig amerikaneragtigt, men det var bare et transportmiddel. På vores næste store USA tur, skal vi helt klart prøve en stor amerikansk bil. Tommy er ude i noget Mustang agtigt noget.

Turen til Long Beach var rimelig lang. Den tog vel omkring 5-6 timer. Vi kørte altid kun fartgrænsen og den var faktisk ikke så høj, selvom vi kørte ude i ingenting, kun omgivet af lastbiler og ørken. De fleste steder var fartgrænsen 70 mph og det svarer faktisk kun til ca 113 km/t. Nogle få steder var den 75 mph, som er 120 km/t. Så det er jo ikke så stærkt, når man skal køre rigtig mange mil. Turen var ca 500 km lang, så det tog noget tid, men udsigten var flot, selvom forruden var beskidt!

Vi løb også ind i noget kø, som tog lidt tid, at komme ud af. Og vi skulle også tanke nogle gange. Vi var meget nervøse for at løbe tør for benzin, så tanken blev aldrig mere end halv tom og det er heldigt, at benzin ikke er så dyrt i USA. Vi kunne få en halv tank for ca 20 dollars, så det var rimelig fornuftigt. I Californien har de et sjovt system, når man tanker. Som ikke-amerikanere kan man ikke betale ved tanken, som vi fx kunne i Utah. I Californien skal man nemlig indtaste sit postnr og det havde vi altså ikke. Så vi måtte ind på tankstation hver gang. Også ved man jo af gode grunde ikke, hvad det kommer til at koste, så man siger bare et beløb, fx 20 dollars, som de så sætter på ens kort, men det er kun det beløb man tanker for, som bliver trukket på kortet. Det er smart, men også dumt, at man ikke bare kan betale ved tanken.

På vejen holdt vi ind hos Peggy Sue´s 50´diner. Det ligger ude i ingenting ved motorvejen, men den er ret kendt og velbesøgt. Den er også gennemført 50´er, både med indretning, mad og servitricernes tøj. Og de har en stor souvenirafdeling med alverdens ting og sager.

Vi kørte også forkert, da vi næsten var ved Long Beach. Vi tog en forkert afkørsel på motorvejen. Det var mørkt og vi var trætte, så sådan noget stresser ret meget. Gps´en fandt dog hurtigt en ny rute og vi kom frem til vores hotel, som lå på Pacific coast highway. Det var slet ikke noget særligt, men fint nok til overnatninger og det havde et køleskab. Og det er genialt i den californiske varme. Og vi kunne parkere gratis. Kæmpe plus, for vi skulle betale for det i Las Vegas. Vi var også så heldige, at få en lille opgradering på hotellet, fordi vi skulle være der i 14 dage. Vi fik et større værelse, som var ikke-ryger. Vi fik heller ikke taget et billede af hotellet, men sådan her ser der ud overfor.

Vi var så trætte, så vi blev bare på hotellet, så lidt tv og gik tidligt i seng.

Long Beach er et sjovt sted, for det er en fattig by, men nede ved stranden er det er turistparadis. Du kan sole dig ved stranden eller gå rundt i deres charmerende område ved stranden med restauranter, barer og souvenirsbutikker. Lidt længere oppe er midtbyen og der kommer der også mange turister, men ikke der hvor vi boede. Der var der slidt og nogle dage, så vi ikke andre hvide mennesker end os selv. Så det var en stor kontrast, men nu har vi prøvet det.

Det er deres fine bådehavn. Vi sad på en bar udenfor og havde denne udsigt i solen.

Det fine lille område ved stranden.

Det her er stranden. Altså se lige, hvor flot det er.

I Long Beach har de også “Queen Mary”, som er et hotel.

Ham her var vores nabo.

De havde også de sødeste små huse på vejen ned til stranden.

Og en flot solnedgang med vores nye yndlingsplante, palmen.

Det var de første par dage i Long Beach. Herefter er det blevet svært at huske, hvad vi lavede dag for dag. Vi har selvfølgelig billeder, men Tommys telefon fuskede helt op på turen. Den fik en opdatering også flippede den ud. Desværre er næsten alle billeder taget på hans telefon, men de ligger ikke i rækkefølge og der er ikke dato og sted på dem, så det hele ligger hulter til pulter. De er rigtig ærgerligt. Men vi prøver at stykke det sammen efter Susans billeder og de fastlagte ting, som Universal og Warner Bros, som v havde købt billetter til.

Hilsen Susan & Tommy