Afrejse til USA

Endelig, endelig kom dagen som vi havde ventet så længe på. I dagene op til havde vi pakket kufferter og tømt køleskabet. Vi sov vist ok natten til afrejse. Vi skulle umenneskeligt tidligt op, da vi skulle flyve fra Aalborg kl 6 om morgenen. Vi kom også op i god tid og den bestilte taxa kom også til tiden. Det var mørkt og koldt i Aalborg og vi baskede med at få kufferter ud af lejligheden. Jeg gik ud først og Tommy kom bagefter. Så skete det værst tænkelige. Yderdøren smækkede! Smækkede, som i låst! Og vores nøgle sad i døren til lejligheden, som stod helt åben med lys tændt! Shit, gode råd er dyre kl 4 om morgenen. Heldigvis har vi dørtelefoner i vores bygning, så jeg ringede panisk på dem alle, flere gange. Indtil vi hørte det vidunderlige klik og døren var åben. Det må have været noget af det mest irriterende nogensinde for vores stakkels naboer. Jeg nåede også lige at se, at en af dem stak hovedet ud af vinduet og jeg fik råbt tak. Det var ikke lige den bedste start på ferien, men døren blev lukket og låst også kørte vi afsted mod lufthavnen.

Der er utrolig tømt i en lufthavn kl 4.15 om morgenen. Ja, vi er den slags mennesker, som faktisk møder op 2 timer før afgang! Det hele forløb som planlagt i Aalborg. Kufferter blev tjekket ind og vi fløj igennem security. Flyet fløj til tiden også var vi afsted. Vi skulle mellemlande i Amsterdam, så vi fik en virkelig flot solopgang med på vejen.

Vi havde lidt tid i Amsterdam, som vi egentlig bare brugte på at vente. Vi kiggede lidt i lufthavnen og ellers kunne vi se vores kæmpe fly blive klargjort. En flyrejse på 10 timer var forude.

Turen gik overraskende godt. Der var gode film, masser af mad, snacks og drinks. Turen var lang, men vi klarede den.

Vi havde også en mellemlanding i LAX i LA. Her havde vi ikke så land tid, før flyet til Las Vegas fløj. Men her skulle vi igennem den berømte security i USA. Her kom vi for første gang ud i den amerikanske sol og det var fantastisk. Vi blev guidet hen til kontrollen, hvor vi stod lidt i kø. Nogle blev gennet hurtigt videre, mens andre skulle vise pas. Vi blev gennet videre til næste post, hvor man skal tage et billede af sig selv og svare på nogle spørgsmål, som vi faktisk også svarede på i flyet. Også videre i køen, hvor vi så skulle tale med en paskontrollør, som også stillede et par hurtigere spørgsmål. Han var tydeligvis træt af sit arbejde, så vi var hurtigt igennem også var vi faktisk i Guds eget land.

Men vi skulle jo hurtigt videre til næste fly. Desværre skulle vi have fat i vores kufferter, som skulle tjekkes ind igen. Sådan er det, når man rejser indenrigs i USA. Vores kufferter skulle komme på et bestemt bånd, men de pokkers kufferter kom ikke. Vi blev mere og mere paniske. For flyet fløj snart og skulle vi så afsted uden alle vores ting? Det var virkelig ikke særlig sjovt. Heldigvis gik jeg lige en lille runde og pludselig stod min kuffert midt på gulvet ved et andet bånd og sørme om Tommys kuffert ikke også kom. De var kommet ned af et andet bånd. Hurtigt afsted, så de kunne blive tjekket ind igen. Det kunne man lige rundt om hjørnet, så det var hurtigt klaret. Næste forhindring. Hvor er vores gate? LAX er kæmpe stor, så det var lidt svært. Vi havde et gatenr, men intet personale viste, hvor det var. Nogle troede endda, det var et forkert nr. Vi fandt det dog til sidst, langt væk fra alting. Her skulle vi vente lidt også med en bus hen til flyet. Der var åbenbart noget ombygning igang i lufthavnen, så derfor skulle vi med en bus. Der var også langt hen til flyet.

Vi var så trætte nu, så vi var mere end klar på at lette. Det tog selvfølgelig også noget tid, for alle passagere skulle jo med busser. Piloten fortalte, at vejret var super godt, så flyveturen ville tage omkring 30 min. Altså ca 30 mindre end vi havde forventet, så det var helt fantastisk. Vi nåede faktisk ikke rigtig at sove og der var heller ingen snacks, så hurtigt gik det. Men udsigten var flot.

I Las Vegas skulle vi bare hente vores kufferter også hente bilen. Vi skulle dog med et tog for at hente kufferterne, så det lå langt væk. Vi var nu så trætte, at vi næsten ikke kunne hænge sammen, men bilen skulle også hentes. Vi skulle så med en bus, for at komme hen til udlejningsstedet. Det lå mange kilometer væk fra lufthavnen. Vi skulle underskrive papirer og vise kørekort, for at få en bil. Vi fandt en fin lille bil, som vi gennemgik for ridser og fik sat gps i gang. Da vi så skulle køre ud, siger en ansat at der er noget galt med bilen og vi skal finde en anden. Det var næsten dråben, der fik bægeret til at flyde over. Vi fik dog taget os sammen og fandt en anden, som var i orden også var vi afsted mod Las Vegas.

Set i bakspejlet forløb det hele stort set problemfrit, men når man står i det, med mange rejsetimer i ryggen, blir man nemt overvældet og nervøs. Det var jo også vores første tur til USA, så egentlig synes vi, at vi klarede det ret godt.

I kan læse om vores bryllup lige her, som er næste kapitel på turen.

Hilsen Susan & Tommy