LA: Hollywood skiltet og Walk of Fame

LA: Santa Monica og Venice Beach

Efter den lange gåtur i går, havde vi brug for en afslapningsdag. Så vi valgte, at tage til stranden. Og det skulle selvfølgelig være Santa Monica og Venice Beach. Vi havde savnet det område så meget. Det er så lækkert og et absolut must, når man er i LA.

Vi startede selvfølgelig dagen ud med en længere Ubertur, med en pro-Trump chauffør, som talte passioneret om Trump til en stakkels gut på forsædet. Vi blev heldigvis sparet for salgstalen og vi kom godt frem til Santa Monica.

Vi startede ud på Third Street Promenade. Et hyggeligt lille område med butikker.

Vi bevægede os dog hurtigt mod vandet.

Udsigten kan intet slå.

Herfra kan man se Santa Monica Pier.

Route 66 ender i Santa Monica og det gør de meget ud af at fortælle.

Man går over Pacific Coast Highway, hvis man går den vej vi gik. PCH er vejen der løber fra nord til syd på Californiens westkyst. Den er kendt på grund af den utrolige udsigt på ruten.

Vi gik under Santa Monica Pier og det er faktisk lidt uhyggeligt. Der er mørkere derunder. Fuglene flyver rundt, vandet larmer og der er hjemløse.

På selve Santa Monica Pier er der dog rigtig hyggeligt. Små boder, folk der spiller og synger og stemningen er generelt meget afslappet.

Vi spiste på Pier burger. Ikke den vilde smagsoplevelse, men vi fik fyldte maver, så vi var klar til resten af dagen.

Også begav vi os ud på den lidt lange gåtur til Venice beach. De to strande er forbundet med en lang sti. Her kan man cykle, stå på rulleskøjter og gå. Turen er flot.

Der er flere steder, hvor man kan leje cykler. Det mangler vi stadig at prøve. Måske på næste LA tur.

Der er kommet rigtig mange hjemløse til Venice, siden vi var her i 2017. De ligger rundt omkring og laver små lejre med telte.

Når man ser denne bil er man ligesom i Venice. Den indkapsler hele Venice/surfer kulturen på allerbedste vis.

Venice Graffiti Park.

Venice Skate Park.

Ingen Venice uden palmer.

Og ingen Venice uden Venice skiltet.

Man skal også en tur forbi de berømte Venice kanaler, når man er her. Det område er helt fantastisk. Sidst vi var her var det solnedgang, så Susan insisterede på at komme forbi i høj sol. Og det skuffede absolut ikke. For se lige nogle flotte billeder.

Vi kom også en lille tur forbi Abbot Kinney i Venice. Et kunstnerisk hipsters kvarter.

Herefter gik vi tilbage mod Venice for at få solnedgangen med.

Herefter gik turen tilbage til hotellet. Vi var så trætte efter en lang dag på gåben. Selvom vi er blevet gode til at holde pauser og sætte os og spise, bliver vi så trætte. Måske er det alle de nye indtryk, men hvis I har nogle gode råd tager vi imod med kyshånd.

Hilsen Susan & Tommy

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LA: Hollywood skiltet og Walk of Fame