Ej, gider du ikke godt skride nu??

Nå, men tiden går da…

fullsizeoutput_5f

Hej igen

Halløjsa, som tiden da går. Idag er det 2 måneder siden, vi sidst tjekkede ind. Og der er sket lidt siden da.

Først og fremmest, har alle haft en god jul og et godt nytår?

Her var det meget stille og roligt. Vi var hjemme ved hver vores familier juleaften og det forløb jo meget stille, da vi begge havde ønsket os penge til ferien og det fik vi.

Nytårsaften var vi bare os to. Vi havde bestilt mad udefra, som vi hentede om eftermiddagen også hyggede vi med mad og lidt drinks. Kl 24 var vi nede ved Musikkens Hus, hvor der var et kæmpe fyrværkerishow. Det var flot og meget højt. Vi lå i vores seng omkring kl 2 og 1. januar foregik således uden tømmermænd. Det kan anbefales.

På jobfronten er der også sket lidt, siden sidst. Susan var jo ude i et løntilskudsjob på en skole. Det var hun blevet utrolig glad for, men det var jo desværre ikke et rigtig job. Lige før juleferien var hun til en jobsamtale på en anden skole, til et jobrotationsvikariat. Det var hun faktisk så heldig at få, hurraa. Jobrotation betyder, at skolen har nogle medarbejdere som skal på efteruddannelse også kan skolen få lov til at få nogle nye medarbejdere i deres stilling imens. Det betyder, at Susan har job indtil omkring uge 28. Hun troede faktisk ikke, at hun ville få jobbet, forbi vi jo skal på ferie og det er så lige 4 uger, hun skal være væk og det er jo ikke ligefrem tiltalende i et 6 måneders vikariat. Men hun fik det altså. Hun startede d 9. januar, så det hele er meget nyt endnu.

I forhold til ferien er der nu mindre end 3 måneder til og nervøsiteten har vist sit grimme ansigt, hos os begge. Kan vi finde ud af det hele? Hvad nu, hvis vi ikke kan finde ud af, at køre derovre? Hvad nu hvis et fly bliver aflyst? Hvad nu hvis, hvad nu hvis… Det er nogle åndsvage tanker og vi stopper også os selv i dem, men man kan nok ikke undgå, at blive lidt nervøs forud for sådan en tur. Vi glæder os rigtig meget og vi skal til at have styr på de sidste ting. Men det skal vi nu nok nå.

Dejlig tirsdag til jer alle

Hilsen Susan & Tommy

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ej, gider du ikke godt skride nu??