Souvenirs

LA: Echo Park

Egentlig var det slet ikke meningen at vi skulle til USA i 2019, men vores rejselyst blev simpelthen for stor. Så i senforåret bestilte vi fly og hotel til LA. Vi tog afsted i 1 uge i starten af oktober. Det var så fuldstændigt vanvittig billigt, at det var dumt at lade være. Ca 9500kr for fly tur-retur for os begge og hotel i 7 nætter! Det kan godt betale sig at rejse udenfor sæson.

Det var egentlig heller ikke meningen, at vi skulle tilbage til LA så hurtigt, men det er et af de billigste steder at flyve hen og vi havde stadig vildt mange ting tilbage på vores liste fra sidste tur, så det gav god mening, når det bare skulle være en kort tur.

Vi fløj, som vi plejer, over Amsterdam med KLM. Dem er vi rigtig glade for. De flyver jo også fra Aalborg, så det giver god mening. Vi skulle rejse dagen efter, Obama havde været på besøg i Aalborg, så vi var faktisk så heldige, at vi så den gamle ambassadør Rufus Gifford i Aalborg lufthavn. Han havde også kurs mod USA, men skulle dog over KBH først. Vi fik ikke noget billede og vi talte heller ikke med ham, for Susan er alt for flov til at gøre sådan noget.

Turen til Los Angeles forløb uden problemer. Troede vi. Da vi landede i LAX fik Susan en fin sms fra KLM om, at Tommys kuffert ikke var kommet med fra Amsterdam. Møg! Så efter vi havde været igennem paskontrol, som i øvrigt er blevet lavet gevaldigt om siden vi var der sidst, skulle vi finde Susans kuffert også finde ud af hvordan vi fik fat i Tommys manglende kuffert. Vi fandt frem til at tale med KLM ved deres indtjekning. En sød mand hjalp os med at udfylde nogle papirer med kuffertnr og adresse til vores hotel. Så skulle vi faktisk bare vente til de leverede den. Det var ikke lige helt sådan vi havde forestillet os, at starte vores ferie, men så har vi også prøvet det. Kufferten blev i øvrigt afleveret ca 24 timer efter vores ankomst.

Vi tog, som sædvanligt, en Uber til vores hotel. Der er godt nok meget trafik ved LAX. Mange privatbiler, taxa’er og Uber’er. Men det er faktisk blevet lavet om efter vi var der, så man skal med en shuttle fra lufthavnen, hvor man så bliver kørt til et andet sted, hvor man så kan tage sin Uber fra. Det lyder noget besværligt, men det må vi se næste gang, vi er i LA.

Vi havde bestilt hotel i Filipinotown uden at vide noget om stedet. Vi havde dog den absolut bedste udsigt, vi nogensinde har haft på et hotel. Fin og uforstyrret udsigt til downtown LA. Prøv lige at se.

Vi boede på Hollywood Inn Express south. Vi havde den gode udsigt fra vores værelse på 1. sal. Der er kun 2 etager, så det er et lille hotel. men der var udendørs pool, som vi dog ikke prøvede, og så var der så stille, selvom der var en stor vej nedenfor. Det var så rart, at man kunne sove natten igennem uden at blive vækket at folk, trafik og larm.

Efter vi havde tjekket ind, besluttede vi os for at gå hen og se Echo Park, som ikke ligger langt derfra. Solen var begyndt at gå ned, så vi fik nogle flotte billeder.

I Echo Park kan man sejle i sådan nogle hvide svaner. Dem med lys på. Vi var dog alt for trætte, så vi sprang over denne oplevelse.

Efter parken var det tid til aftensmad. Vi bestemte, at vi bare ville have noget med hjem til hotellet også i seng. På vej til parken var vi gået forbi en El Pollo Loco. En mexikansk restaurant, som vi ikke har prøvet før. Det var dog desværre ikke noget at råbe hurra for, men vi fik da aftensmad.

Vi havde heldigvis køleskab på vores værelse, så vi fik også købt drikkevarer og snacks. Det købte vi til overpris på en tankstation, fordi vi ikke vidste der lå en 7/11 næsten ligefor hotellet!

Hjemme på hotellet spiste vi og prøvede at holde os vågne til kl 21. Vi fik set dårligt amerikansk tv, så det lykkedes. men hold da op, vi var trætte. Godnat!

Hilsen Susan & Tommy

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Souvenirs